Hvert år ender millioner af dåser tomat på danske middagsborde – i pastasauce, suppe, gryderet og pizza. Men en ny rapport fra den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, rejser nu seriøse spørgsmål om, hvad der gemmer sig bag den røde farve. Analyser af tomatkonserves på det europæiske marked viser, at rester af pesticider er mere udbredte end hidtil antaget – og at visse mærker klarer sig markant dårligere end andre.
Det er ikke panik, der er på sin plads, men opmærksomhed. Pesticidrester i forarbejdede fødevarer er et komplekst felt, hvor grænseværdier, ophobningseffekter og individuel følsomhed spiller ind. Denne artikel gennemgår, hvad EFSA faktisk har fundet, hvilke mærker der er under pres, og hvordan man som forbruger kan navigere klogere i supermarkedets konservesgang – uden at opgive bekvemmeligheden ved en god dåsetomat.
Hvad efsa faktisk har målt
EFSA's analyse er en del af det løbende europæiske overvågningsprogram for pesticidrester i fødevarer. Laboratorier i en række EU-lande – herunder Danmark via Fødevarestyrelsen – udtager og tester prøver fra det kommercielle marked. Tomatprodukter er særligt interessante, fordi tomater traditionelt er en af de afgrøder, der sprøjtes mest intensivt, og fordi forarbejdning ikke nødvendigvis fjerner alle restkoncentrationer. Tværtimod: når tomater koges ned og koncentreres til purée eller hakkede tomater, kan visse pesticider koncentreres tilsvarende.
Rapporten skelner mellem tre niveauer: fund under den lovlige grænseværdi (MRL, Maximum Residue Level), fund over grænseværdien – som er direkte ulovlige – og det, forskere kalder kumulative eksponeringer, hvor kombinationen af flere pesticider tilsammen kan udgøre en bekymring, selv når hvert enkelt stof ligger under sin individuelle grænse. Det er netop det kumulative billede, der bekymrer flere uafhængige toksikologer.
Disse mærker klarer sig dårligst
Uden at EFSA navngiver specifikke brands direkte i selve rapporten, har nationale fødevaremyndigheder og uafhængige forbrugerorganisationer – heriblandt det danske Forbrugerrådet Tænk – suppleret med egne tests og krydshenvisninger til produktionsophavet. Mønstret, der tegner sig, er konsistent:
- Billige private label-produkter med oprindelse i Syditalien og Spanien topper listen over fund af chlorpyrifos-nedbrydningsprodukter og cypermethrin-rester
- Visse italienske mærker med IGP-certificering (beskyttet geografisk betegnelse) klarer sig bedre, men langtfra alle
- Produkter mærket som BIO eller Demeter viser gennemgående færre og lavere fund – dog ikke nul
- Koncentrerede produkter som trippelkoncentreret tomatpuré udviser i flere tilfælde højere restkoncentrationer end hakkede tomater fra samme producent
Det bør fremhæves, at langt de fleste fund ligger inden for de lovlige grænseværdier. Det betyder ikke, at de er uden risiko – det betyder, at de er lovlige i henhold til nuværende regulering. Og det er præcis dér, debatten er mest aktiv blandt europæiske fødevareforskere.
Chlorpyrifos: et stof, der officielt er forbudt – men stadig dukker op
Chlorpyrifos er et organofosforat-insekticid, der siden 2020 er forbudt at anvende i EU-landbruget. Alligevel finder kontrolmyndigheder fortsat spor af stoffet eller dets metabolitter i importerede produkter – og i et begrænset antal europæisk producerede varer, sandsynligvis via kontaminering fra nabomarker eller jordakkumulering. Chlorpyrifos er klassificeret som et muligt neurotoksisk stof, og EFSA har i tidligere vurderinger konkluderet, at der ikke kan fastsættes en sikker daglig eksponeringsgrænse. Fund af dette stof i tomatkonserves er derfor særligt alvorlige, selv ved lave koncentrationer.
Hvad betyder det for kroppen – og hvem er mest sårbar?
For raske voksne med et varieret kostmønster er den akutte risiko ved lejlighedsvis indtagelse af tomatkonserves med lave pesticidrester vurderet som lav af EFSA. Men billedet er mere nuanceret for visse grupper. Børn er særligt sårbare: deres krop er under udvikling, de spiser relativt mere pr. kilo kropsvægt, og nervesystemet er mere følsomt over for organofosforater og pyrethoider. Gravide kvinder, ammende mødre og personer med kroniske leverlidelser bør ifølge uafhængige ernæringseksperter være ekstra opmærksomme på det kumulative pesticidbillede i kosten.
Ophobningseffekten – at man udsættes for mange forskellige stoffer i lave doser over tid – er fortsat et åbent forskningsspørgsmål. Cocktaileffekten, som den kaldes, er anerkendt som et reelt fænomen i toksikologien, men er metodisk svær at regulere, fordi lovgivningen primært vurderer hvert stof enkeltvis.
Sådan læser du en dåse tomat mere klogt
Oprindelsesland er den første nøgle. Tomater fra lande med stærk biologisk landbrugstradition og streng national kontrol – som Nederlandene og visse dele af Frankrig – klarer sig generelt bedre i tests end produkter fra lande med løsere håndhævelse. Mærket EU-økologi (det grønne blad) reducerer pesticidbyrden markant, selv om det ikke er en garanti for nul-rester, da omgivelsesforurening kan forekomme.
Certificeringer som Naturland, Demeter og IFOAM stiller strengere krav end basis-EU-øko og er værd at kigge efter. Tomatpuré i tube er praktisk, men koncentrationsprocessen betyder, at du bør prioritere biologisk oprindelse her fremfor i hakkede tomater, hvis du skal vælge.
| Produkttype | Risikoniveau (pesticidkoncentration) | Anbefaling |
|---|---|---|
| Hakkede tomater, konventionelle | Lavt til moderat | Variér mærke, tjek oprindelsesland |
| Tomatpuré, konventionel (dobbelt/trippelkoncentreret) | Moderat til højt | Vælg biologisk eller skyl ikke relevant |
| Hakkede tomater, EU-øko | Lavt | Foretrækkes, særligt til børn og gravide |
| Tomatpuré, biologisk (tube/dåse) | Meget lavt | Bedste valg ved hyppig brug |
| Passata, konventionel | Lavt til moderat | Tjek certificering og oprindelsesland |
Hvad gør de danske myndigheder?
Fødevarestyrelsen deltager aktivt i EFSAs overvågningsprogram og offentliggør egne pesticidrappporter – senest i 2025 – med data fra det danske marked. Styrelsen understreger, at de fundne niveauer i langt de fleste tilfælde er lovlige og ikke udgør akut risiko for normalforbrugeren. Samtidig arbejdes der i EU-regi på at styrke vurderingen af kumulative eksponeringer, så lovgivningen i højere grad afspejler den reelle samlede belastning fra det moderne kostmønster.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler at følge opdateringer på deres hjemmeside og på foodwatch.org, som løbende publicerer produktspecifikke testresultater på dansk og europæisk plan.
Praktiske råd til den daglige madlavning
Kogeprocessen nedbryder en del – men langtfra alle – pesticider. Lang tilberedningstid ved høj temperatur kan reducere visse restkoncentrationer, særligt dem med lav termisk stabilitet. Det ændrer dog ikke på billedet for de mest stabile stoffer. At skylle hakkede tomater fra dåse har begrænset effekt, da vandopløselige pesticider allerede er fordelt i det flydende medie.
Den mest effektive strategi er at variere: skift mellem mærker, inkluder biologiske produkter regelmæssigt – især i retter til børn – og kombiner dåsetomater med friske, sæsonbetonede tomater, når prisen og tilgængeligheden tillader det. Her i marts, hvor vintersæsonen endnu ikke har sluppet grebet, er dåsetomaten stadig det mest smagsfulde alternativ til de vandsmagende drivhustomater i supermarkedet. Vælg bare med lidt mere bevidsthed om, hvad der står på etiketten.
Det videnskabelige billede i kort form
Flere uafhængige metaanalyser publiceret i tidsskrifter som Environment International og Food and Chemical Toxicology bekræfter, at biologisk dyrkede tomater konsekvent indeholder færre og lavere pesticidrester end konventionelle. Forskning i cocktaileffekten er stadig i gang, og EFSA har i sin seneste kumulative risikovurdering af organofosforater og pyrethoider identificeret potentielle bekymringssignaler, der aktuelt undersøges nærmere. Ingen af de publicerede studier konkluderer kausal sammenhæng mellem moderat indtagelse af konventionelle tomatkonserves og specifikke sygdomme hos normalbefolkningen – men det langsigtede billede er fortsat åbent.
"Pesticidrester i forarbejdede grøntsager er ikke et sort-hvidt spørgsmål. Det handler om eksponeringsmønstre over tid, individuel sårbarhed og det samlede kostbillede – ikke om en enkelt dåse tomat. Men det er rimeligt, at forbrugere efterspørger mere transparent mærkning og stærkere regulering af kumulative eksponeringer."
Spørgsmål og svar
Er det farligt at spise tomatkonserves hver dag?
For raske voksne vurderer EFSA den aktuelle risiko ved daglig indtagelse af tomatkonserves – selv konventionelle – som lav, forudsat at produkterne overholder gældende grænseværdier. Bekymringen vedrører primært sårbare grupper som børn, gravide og personer med kroniske sygdomme, samt den langsigtede effekt af lav, daglig eksponering for blandinger af pesticider. At veksle mellem biologiske og konventionelle produkter er en fornuftig forebyggende strategi.
Fjerner kogning pesticidrester i tomatkonserves?
Delvist. Varmefølsomme pesticider nedbrydes ved tilberedning, mens termisk stabile stoffer – herunder visse organofosforater og pyrethoider – bevares i høj grad. Kogning er ikke en pålidelig metode til at eliminere pesticidrester og bør ikke erstatte valget af produkter med lavere restindhold til at begynde med.
Er alle biologiske tomatkonserves pesticidfrie?
Nej. EU-øko-certificerede produkter forbyder anvendelse af syntetiske pesticider, men omgivelsesforurening fra naboejendomme, vand og jord kan føre til sporkoncentrationer. I praksis er biologiske tomatkonserves dog konsekvent testet til markant lavere niveauer end konventionelle alternativer i de europæiske overvågningsprogrammer.
Hvad er chlorpyrifos, og hvorfor er det forbudt i EU?
Chlorpyrifos er et insekticid i organofosforat-gruppen, der siden 2020 er forbudt at bruge i EU-landbruget. EFSA konkluderede, at der ikke kan fastsættes en sikker eksponeringsgrænse, særligt i relation til børns neurologiske udvikling. Stoffet kan dog stadig spores i importerede produkter og i jord fra tidligere brug. Fund af chlorpyrifos i tomatkonserves er et af de mest alvorlige signaler i den aktuelle rapport.
Hvilke mærker klarer sig bedst, og hvor finder jeg de seneste tests?
Navngivne produktresultater opdateres løbende af Forbrugerrådet Tænk på taenk.dk og af den internationale organisation foodwatch.org. Fødevarestyrelsens årsrapport om pesticidrester i fødevarer publiceres typisk i foråret og er offentligt tilgængelig på foedevarestyrelsen.dk. Da testresultater ændrer sig fra år til år, anbefales det at tjekke disse kilder frem for at stole på ældre lister.
Denne artikel er til informations- og oplysningsformål. Den erstatter ikke rådgivning fra en læge, diætist eller anden sundhedsfaglig person. Har du spørgsmål til din kost i relation til en specifik helbredstilstand, bør du konsultere din praktiserende læge eller en autoriseret klinisk diætist.